Udstansede og optrukne emner

Emnerne fremstilles i følgesnitværktøjer og moderne stanseautomater med pressekraft op til 63 tons, og hastigheder op til 800 slag /min. Seriestørrelser fra 50.000 stk op til flere millioner. Emnerne kan leveres som løse emner eller opspolet på spoler af forskellige størrelser og materiale. Endvidere kan vi tilbyde levering i tape on reel, i trays, eller anden form for specialemballage. Eventuel montage eller anden form for viderebehandling kan også tilbydes. Der fremstilles også emner indeholdende gevind, skruer, nitter m.m. Vi har eksport til Brasilien, Estland, Irland, Italien, Kina, Litauen, Malaysia, Malta, Polen, Ungarn, USA, Sverige, Tjekkiet og Tyskland – primært inden for elektronikbranchen. Eksportandelen udgør ca. 85 %. Stansomatic A/S har et certificeret kvalitetsstyrings- og miljøstyringssystem i henhold til ISO 9001. Stansomatic A/S har egen konstruktionsafdeling, hvor følgesnitværktøjerne konstrueres og fremstilles Emneudvikling foregår ofte i et meget tæt samarbejde med kunden. vi deltager gerne i alle udviklingsfaser, lige fra idéfase til den endelige finpudsning, for også derigennem at optimere produktionen bedst muligt.

Fremstilling af prototyper

Stansomatic A/S kan tilbyde fremstilling af prototyper, prøveserier og mindre seriemængder, både som plane og bukkede emner. Disse fremstilles ved hjælp af trådgnistning og ætsning, samt simple bukkeværktøjer

Pakning

Efter produktion og affedtning pakkes emnerne i henhold til kundens specifikationer. Emballeringen spænder fra pakning af bulkvarer til pakning i trays og Tape On Reel. Et af de nyere tiltag som Stansomatic tilbyder er fuldautomatisk stansning og pakning direkte i tape eller trays, evt. understøttet af 100% emnekontrol, f.eks. med et Vision-system. Stansomatic udfører mange avancerede montageformer, bla. delmontage i plast.